Om mig

Om KatherineSara

Mit navn er KatherineSara. Jeg er født i 1965, er gift og har to voksne børn. Min baggrund er halvt engelsk halvt dansk, og jeg har boet flere gange i udlandet, dels som barn og dels som ung. Jeg tilbyder derfor også terapi på engelsk.

Emotionsfokuseret Terapeut

Uddannelse og erfaring

Jeg er uddannet og Eksamineret Emotions Fokuseret Psykoterapeut, fra EFT-instituttet i København, og har efterfølgende gennemført alle tre dele (”Externship” + “Core Skills 1-2” + “Core Skills 3-4”) af uddannelsen til Emotionsfokuseret Parterapeut v. Cand Psyk Jette Simon, Dansk Center for Emotionsfokuseret Parterapi https://dkceft.dk/. Jeg er derfor opført på DKCEFT´s liste over EFT parterapeuter i Danmark.

Jeg er MPF (medlem af DPFO Dansk Psykoterapeutforening – https://psykoterapeutforeningen.dk/ )

Jeg går i supervision, således at mine klienter kan være sikre på, at jeg bliver evalueret i mit arbejde og forholder mig reflekterende til egen praksis.

Jeg har desuden mere end 25 års erfaring fra institutionsområdet, og har tidligere gennem 12 år, arbejdet som leder af en stor fritidsklub i Københavns kommune.

På denne video kan du høre mig fortælle, hvordan jeg arbejder som Emotions Fokuseret Par- og Psykoterapeut.

Kurser

Professionelle Kurser og Uddannelser inden for Psykoterapi og Parterapi og meget mere

“The Myth of Normal (Trauma, Illness & Healing in a Toxic Culture)” – Dr. Gabor Maté (september 2024)

“Going into the fire”- Working with Highly Escalated Couples Training v. George Faller (November 2023)

“Sexologi i psykoterapien” v. Annette Krogh, Psykoterapeut MPF og klinisk psykolog (September 2021)

“Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” med psykolog, ph.d., og specialist i parterapi Jytte Vikkelsøe (2 dages Workshop, Marts 2019)

“Core Skills Advanced Training 3-4” videreuddannelse v. Cand Psyk Jette Simon, DKCEFT Dansk Center for Emotionsfokuseret Parterapi (September 2018)

“Core Skills Advanced Training 1-2” videreuddannelse v. Cand Psyk Jette Simon, DKCEFT Dansk Center for Emotionsfokuseret Parterapi (Juni 2018)

“Externship” videreuddannelse v. Cand Psyk Jette Simon, DKCEFT Dansk Center for Emotionsfokuseret Parterapi (Maj 2017)

Mindfulness Practitioner – Mindfulness Akademiet 2016

Omsorgssvigt og traumers betydning for hjernens udvikling og forandringsevne – v. Børnepsykiater Bruce D. Perry: s (Konference, 2013)

Functional Brainmapping – v. Jesper Birck (2014)

Bliv forældrecoach – v. Jan Andersen (2013)

Neuroaffektiv udviklingspsykologi, tilknytningens betydning og implikationer for psykoterapeutisk praksis – v. Susan Hart (3 dages seminar, 2012)

‘From Wound To Wellness: Excavating Core Intactness, Power and Recsiliency’ – v. Diane Poole Heller, Dare4 (3 dages workshop, 2012)

‘Healing Attachment Wounds’ & ‘Creating Healthy Adult Relationships – v. Diane Poole Heller, Dare 1+2 (3 dages workshop, 2011)

ADHD – igennem teenageårene til ungdomslivet, arrangør Confex Danmark A/S (2 dages kursus, 2010)

Emotion Focused Therapy – v. Professor of Psychologi Leslie Greenberg (2008)

Min opvækst

Om KatherineSara

Min opvækst har, som de fleste andres, budt på personlige oplevelser og udfordringer der ikke altid har været lige nemme og smertefri. Jeg har mærket både sorg og svigt.

I min ungdom, fik jeg brug for at frigøre mig gennem et teenageoprør, hvor jeg gav den gas, levede det vilde liv og søgte grænser, i forsøg på at manifestere mig selv som den jeg var.

At blive introduceret for effekten af at mærke mig selv og at forholde mig til de følelser jeg opdagede at jeg havde inde under overfladen, var som en ny verden der åbnede sig for mig.

Nok havde jeg mærket uro og utryghed, men jeg havde ikke turdet dykke ned i dette og undersøge hvad det handlede om. Det fik jeg nu mulighed for, med hjælp af min terapeut, som hele tiden var ved min side til at støtte mig, når det blev svært.

Og i takt med at min tillid voksede, og jeg blev tryg nok til godt at kunne klare, at kigge dybere ind i mig selv, og løfte lagene af, blev det mere og mere spændende at udforske hvem jeg egentlig selv var. For jeg oplevede at få flere og flere ressourcer til at tackle min tilværelse og til at trives.

Jeg har gået i terapi “on and off”, igennem hele mit voksenliv. Nogle gange har jeg befundet mig i nogle svære situationer i tilværelsen, hvor jeg har haft brug for støtte og input til at komme igennem og videre – og i andre perioder af mit liv, har jeg haft brug for at lægge den intense selvudvikling på hylden.

Mine personlige erfaringer omkring, hvilken forskel terapien har gjort for mig i mit liv, er det der danner grundlaget for mit valg om, at uddanne mig til og selv arbejde som terapeut.

Mit ønske er, at dele ud af de redskaber og metoder jeg kender, og som jeg ved kan hjælpe dig ud af smerten og frem til en meningsfuld og tilfredsstillende tilværelse.

Ræk ud til mig i dag

Kontakt KatherineSara i dag for at starte dit behandlingsforløb med psykoterapi

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.