Når parforholdet slider på os……
….kan det nogle gange være svært at se meningen med det hele!
Kender du det?
At du oplever de samme udfordringer i forhold til din partner, igen og igen, og at du ikke helt kan se meningen med at blive sammen med den person, som du en gang faldt pladask for?!
Ja, med disse ord, vil jeg sige velkommen tilbage, efter en ferie der forhåbentlig har været rar og energigivende – om ikke andet i perioder – men måske også en ferie, der desværre ikke blev helt som du havde håbet på!
Velkommen tilbage, til dig der er blevet fyldt op med varme og glæde, afslapning og ro, på både det indre og det ydre plan – nu føler du dig forhåbentlig klar, til at tage endnu en tørn med hverdagen og dens praktiske gøremål og følelsesmæssige opgaver.
Og velkommen tilbage, til dig der føler, at du har mere brug for ferie nu, end nogensinde før!
Til dig vil jeg sige, at du slet, slet ikke er alene – så hold lige fast i det!
Som du sikkert ved, er det hvert år efter sommerferien højsæson for stress og skilsmisser. Det er faktisk sådan, at statistikkerne taler deres eget sprog, og blandt andet er medvirkende til, at man indkalder flere medarbejdere til advokatkontorerne i tiden efter sommerferien, da man ved, at der vil komme flere skilsmisseanmodninger end ellers.
Men spørgsmålet er, hvad det er der sker, når en periode der skulle være med til at lade os op og give os overskud, i stedet går hen og dræner os for energi? Og hvordan kan det være, at det måske oven i købet sker år efter år?
En stor og væsentlig del af svaret er: forventninger.
Det handler om vores forventninger!
Rigtig mange mennesker, i vores del af verden, spænder ben for os selv med vores forventninger. Forventninger til kæresten, til børnene, til vores forældre, til familien, til kollegerne, til vennerne, til medtrafikanterne, til cheferne, til kassedamerne, til politikerne, til dyrene, til vejret….. you name it!
Og selvfølgelig har vi ikke mindst MASSER af forventninger til os selv – gerne båret oppe af gamle overbevisninger om hvordan vi skal opføre os for at være ok.
Men se lige en gang på listen ovenover…. den er jo ikke en gang fyldestgørende! Jeg tør æde min gamle hat på, at du med lethed vil kunne finde mange flere eksempler på hvem og hvad du har forventninger til, i din tilværelse.
Og er det ikke også i orden at have forventninger? kunne du måske spørge, hvortil mit svar er: jo, så længe de er realistiske!
For sagen er den, at vores forventninger tager afsæt i vores ønsker og drømme. Vi kan have så svært ved at være med verden som den er – og det der gør det svært, er de følelser der opstår, når vi ser en anden virkelighed end den vi tror vi ønsker os.
Når kæresten ikke lytter til dig, eller kommer med blomster…
Når folk i trafikken kører rundt med hovedet under armen…
Når chefen ikke viser dig anerkendelse for det gode arbejde du har udført…….
Når dine børn ikke respekterer dine grænser….
Når meteorologen har sagt solskin, og det begynder at regne……
….ja, så bliver tilværelsen svær at håndtere, hvis du ikke er forberedt på at tingene kan blive anderledes end du havde forestillet dig!
Og i parforholdet, spiller forventninger også en vigtig faktor.
For vi må gerne have forventninger til hinanden – det er med til at styrke tilliden og tryghedsfølelsen i forholdet, når vi ved, at vi kan forvente noget af den vi deler vores liv med. Men vores forventninger bliver nødt til at tage afsæt i virkeligheden og ikke i vores fantasi.
Det kommer vores forventninger til hinanden og til parforholdet dog desværre tit til. For vi har behov, som vi så gerne vil have opfyldt. Og disse behov har vi en tendens til at tro, at vores partner kan og skal opfylde. Alle sammen! Men når dette sker, så går det galt.
Og så bliver vi frustrerede, vrede og ulykkelige over, at vores partner ikke er lige præcis som vi gerne ville have det.
Og samme mekanisme gør sig gældende i forhold til kolleger, medtrafikanter og vejrguder – så længe vi regner med, at tilværelsen udfolder sig som vi drømmer om og længes efter, uden selv at være opmærksomme på vores egen rolle, så vil vi blive skuffede.
Så giv dig selv lov til at nedtone dine forventninger. Lad mere af livet ske som det sker, og øv dig i at lægge mærke til om der er noget du selv kan gøre for at gøre opmærksom på dine behov. Eller om der er noget du kan gøre for at finde større ro i, at tingene er som de lige nu, men godt kan forandres over tid.
Velkommen tilbage – til en ny start!
Kærligst KatherineSara