Relationer
Om hvordan jeg arbejder med relationer….
I alle sammenhænge hvor mennesker er sammen, er der mulighed for konflikt.
Når vi er sammen med andre mennesker, går en masse mekanismer i gang hos os, som tager afsæt i vores tilknytningsmønstre og vores erfaringer med os selv i forhold til andre.
Gennem mine mange år som leder, har jeg opbygget en stor erfaring i at håndtere konflikter mellem folk.
Verden ses med forskellige øjne, fra forskellige perspektiver. Virkeligheden ser ikke identisk ud for os, og vi har forskellige udgangspunkter og indgangsvinkler, som er formet lige præcis af den person vi er og den baggrund vi har.
Når jeg hjælper folk med til at løse en konflikt, lægger jeg vægt på respekten og opmærksomheden på, at sagen opleves og ses fra forskellige perspektiver, og at der i grunden ikke er noget rigtigt eller forkert perspektiv, da vinklen er afhængig af den individuelle oplevelse og opfattelse.
Jeg skaber plads og rum til at alle parter kan føle sig trygge nok til at fortælle om deres oplevelse, uden at være bekymrede for at komme til at blive ”gjort forkerte”.
Det giver ikke nogen mening, at lade folk blive skamfulde omkring deres egen oplevelse af en konflikt, da konflikten først og fremmest løses ved, at parterne lytter til hinanden og undersøger om det er muligt at komme modpartens behov i møde.
Behov kan eksempelvis være: at blive hørt, at blive forstået, at få anerkendt sin oplevelse, eller at den anden gør eller undlader at gøre noget bestemt.
Oftest er konflikterne opstået fordi en eller flere parter har oplevelsen af ikke at få deres behov opfyldt, ex: nærhed, opmærksomhed, omsorg, hjælp, hvilket kan komme til udtryk på vidt forskellige måder, og kan udvikle sig til dimensioner som har bevæget sig helt ud af den oprindelige sammenhæng/kontekst.
Hvad enten det foregår i et parforhold, mellem forælder og barn, eller mellem kolleger, så vil det være nødvendigt at ”løse knuden op” i første omgang, ved at skille de forskellige oplevelser ad og kortlægge hvordan situationen ser ud oppefra.
Herfra kan man så brede ud og undersøge de involverede parters motiver og behov, for derefter at søge at finde en løsning som alle/begge parter kan se rimelighed og mening i.
En af øvelserne er, at blive bevidst om sit eget og den andens behov, og evt. at kunne tilsidesætte sit eget behov, eller at tage ansvar for følgerne af ikke at ville dette, og derefter at kunne se fornuften i at mødes om at finde en løsning. Måske kan denne løsning indebære at man skal gøre noget nyt og anderledes, som man ikke nødvendigvis havde forestillet sig forinden.
Jeg har valgt at arbejde med relationer fordi det glæder mig at se hvordan mennesker der er kommet væk fra hinanden, kan finde hinanden igen, for derfra at kunne vælge en ny vej, der giver mening, respekt for og plads til den enkelte i fællesskabet.
Om relationer og min tilgang til disse….
Vores relationer har en større betydning for os, end vi måske går og husker på til dagligt. For vi har dem jo, hele tiden, på godt og ondt. Vi er født ud af en relation og ind i nye relationer. Vi lærer os selv at kende, og at udspille forskellige sider af os selv, gennem vores relationer, gennem hele livet.
Hvis vi voksede op og boede alene på en øde ø, ville vi kun have os selv at spejle os i, og sammenligne os selv med, og vores identitet ville være på gyngende grund, for vi ville ikke kende til andre af vores egen slags!
Så vores relationer er af den største vigtighed for os.
Og det er kvaliteten af vores relationer i allerhøjeste grad også.
Vi kender det alle sammen.
Når vi har det godt i vores relationer – når vi føler os set og mødt, anerkendt og respekteret, så giver det os plads til at udfolde os og vise og afprøve mange sider af os selv. Tillid og tryghed er den fineste gødning til at lade vores sjæl og personlighed udfolde sig og til at udleve vores længsler og drømme. Og ud af denne næring vokser vores selvværd, så vi kan være i verden med tilfredshed og glæde.
Men når vi har det skidt i vores relationer, kræver det rigtig meget af vores energi og overskud. Vi kan komme til at føle os forkerte og, usikre, frustrerede, ulykkelige og ensomme. For vi har brug for de gode relationer. Vi har brug for at høre til. Og derfor gør det ondt, når det ikke lykkes.
Desværre er det også en meget almindelig reaktion, at vi enten angriber eller flygter, når der er en person vi har det svært med. I nogle sammenhænge, kan det være hensigtsmæssigt at lægge den dårlige relation bag sig, hvis der ikke er basis for godt samvær. Men når der grundlæggende er potentiale for at kunne skabe noget sammen og for at kunne løfte hinanden, så kan det blive rigtig svært og konfliktfyldt, at ”billedet er blevet rodet så meget sammen”, at parterne ikke kan se nogen vej ud. For at rede trådene ud og skabe klarhed, er det afgørende at der bliver skabt mulighed for at parterne først og fremmest kan mødes og kortlægge hvor de hver især står. Der skal skiftevis tales og lyttes. Og herfra, vil næste vigtige skridt være at lave aftaler om hvilke nye skridt der skal tages for at komme et bedre sted hen end udgangspunktet var.
Som Institutionsleder og pædagog, har jeg mange års erfaring med samarbejde i personalegrupper, familier og børnegrupper. Og som Psykoterapeut har jeg både arbejdet med par samt enkeltpersoner. Fællestrækket for hver af disse målgrupper er problematiske relationer.
Det kan være svært og virke uoverkommeligt og uoverskueligt, at finde løsningen på en dårlig relation. Det er heller ikke sikkert, at parterne f.eks. skal fortsætte med at blive sammen, hvis der ikke er grundlag for det. Men de beslutninger der skal tages, vil være nemmere for alle parter at leve med, hvis det sker på baggrund af et klart grundlag hvor man ved hvor hinanden står. Det viser sig også ofte, at begge parter slet ikke kender til hinandens tanker og motiver for at handle som de har gjort, men at man har tillagt modparten motiver, ud fra rene forestillinger.