Blogindlæg fra KatherineSara

Er kommunikation nu så vigtig for parforholdet?

Er kommunikation nu så vigtig for parforholdet?

Rigtig mange af de klienter der henvender sig til mig for at få hjælp med at håndtere udfordringerne i parforholdet, fortæller mig, at det der går galt for dem, især handler om deres kommunikation.

De kan ikke finde ud af at kommunikere, og har brug for hjælp til at kommunikere bedre.

Og det kan jeg rigtig godt forstå. Det giver god mening.

Altså, at folk oplever, at det går galt når de taler sammen og forsøger at nå hinanden. Og at de gerne vil lære at undgå at det går galt, ved at gøre det rigtige i stedet for.

Men hvad er det så de gør galt?

Er det nu også kommunikationen den er gal med?

Og hvad er kommunikation egentlig, når det kommer til stykket??

Der er ingen tvivl om, at noget af det mest frustrerende og smertefulde i et parforhold kan være oplevelsen af, at det simpelthen ikke lykkes at nå igennem til sin partner med det man har på hjerte. At det der fylder indeni og er vigtigt, bare ikke bliver hørt eller forstået.

For hvad gør det ved dig, når du har et behov der ikke bliver mødt eller anerkendt? Når budskabet ikke bliver modtaget?

De fleste mennesker, kommer til at føle sig ligegyldige, tilsidesat, afvist, og måske dybest set uelskede, når de udtrykker sig omkring noget der er vigtigt og betydningsfuldt for dem, og de i stedet bliver mødt med modstand – eller måske slet ingenting!

Dèt kan være et meget ensomt sted at befinde sig.

Du prøver at nå igennem, men bliver i stedet afvist eller mødt med beskyldninger og krav om gode argumenter!

Du har brug for anerkendelse, men skal i stedet retfærdiggøre dig selv og dine behov!

Det kan være du synes, at du selv taler på en respektfuld måde til din partner, men oplever at han/hun for sin del svarer dig respektløst med hån og bebrejdelser, eller måske agerer bedrevidende og nedladende.

Med det resultat, at du selv ender med at beskylde og anklage!

Eller det kan være, at hver gang I taler sammen, så ender det med en diskussion, hvor I begge to kæmper om at få ret, og at tonen bliver hårdere og hårdere fordi I ikke kan få overbevist hinanden!

Her kan det være oplagt at tro, at det er fordi der er nogle bestemte ord eller vendinger der skal bruges i stedet for, og at det er dét kommunikation handler om: at bruge de rigtige ord på det rigtige tidspunkt.

Og kommunikation handler ganske vist om ord – men kommunikation er også meget mere end ord!

Kommunikation er hele den måde vi med vores krop, sprog og væsen sender signaler til hinanden.

Mange konflikter opstår, når I begynder at diskutere. Du forsøger at få den anden til at forstå dit synspunkt, og du leder efter alle mulige gode argumenter der kanoverbevise den anden om at din mening også har værdi.

Du har så meget på hjerte, og noget der betyder rigtig meget for dig at blive mødt i, og derfor prøver du alt hvad du kan på at få din partner til at se det fra din side – du kæmper og knokler for at blive mødt!

Men lige meget hjælper det, for din partner gør det samme. Og på den måde står I overfor hinanden og kæmper om at få ret.

Når I taler sammen på dén måde, bliver det til det som også kaldes en “Dæmon-dialog” (Sue Johnson). I bruger al jeres energi på at få ret, og jo mere I oplever ikke at nå igennem, jo mere desperate bliver I og begynder at “slå fra jer” i form af fejlfinding og angreb, hvor det eneste det gælder om er at ramme hinanden – I spiller spillet ” Find den skyldige”.

Det ulykkelige ved den form for kommunikation er jo, at I bliver til to ensomme mennesker, der ikke bliver mødt. Og når dialogen foregår på en måde der er præget af angreb og forsvar, ja, så er det næsten ligegyldigt hvilke ord der bliver brugt.

For så længe du føler dig alene, ensom og ude i kulden, ja, hvad hjælper det så, at du kan illustrere med ord, hvad din partner gør galt og hvad du selv gør rigtigt?

Sagen er, at I har brug for hinanden!

Uanset hvad du mener eller ej, og om din partner deler dit synspunkt, så er det fundamentale for en tryg relation og tilfredsheden i denne, at I begge ved, at I er der for hinanden.

Hvis du virkelig ved, at din partner elsker dig, anerkender dig og vil være der for dig, uanset hvad du mener eller ej, ja så vil risikoen for mængden af konflikter og størrelsen af dem, være lille.

Men det der går galt i menneskers nære og romantiske relationer, er at vi undlader at være tydelige overfor hinanden.

I tror måske fejlagtigt, at I er tydelige, når I fortæller hinanden hvad I synes er rigtigt og forkert.

Men det du skal være opmærksom på, er hvordan du har det, med de ting der foregår.

Og det kan være svært.

For måske har du det rigtig dårligt med, at din partner f.eks. bliver ved med at “glemme” at tage opvasken.

I første omgang bliver du måske vred over, at det sker igen og igen, og at du endnu en gang skal tage opvasken.

Men inde under vreden ligger der nogle andre følelser og oplevelser, som du måske ikke rigtig giver opmærksomhed…

Det kan være, at du bliver trist og ked af det, og måske føler dig svigtet. Og hvis du vover dig ned på et dybere plan, faktisk føler dig ligegyldig, betydningsløs, afvist og uelsket – følelser du ikke ved hvad du skal stille op med, og som du derfor “pakker væk” og “lægger låg på”!

Og i stedet for at vise disse følelser, bliver det vreden og utilfredsheden der får plads.

Du vender fokus udad, og bebrejder og gør din partner forkert, for det er umiddelbart nemmere at have fokus på den andens fejl end på din egen sårbarhed!

Det kan også være, at du er den der oplever, at din partner hele tiden er efter dig, at han/hun brokker sig, kritiserer og fremhæver sig selv, og det får dig til at gå i forsvar ved f.eks. at finde fejl du kan påpege at din partner har lavet – og så kører møllen!

Men indeni dig, bliver du også ramt af en sørgmodighed og ensomhed over at blive kritiseret igen. Du føler dig måske utilstrækkelig, skyldig, dømt, forkert, uduelig og meget ensom.

At mærke dénsårbarhed og at give plads til den… det er simpelthen for uvant og utrygt for dig, så i stedet for gør du det som du er vant til: du giver igen af samme skuffe som din partner, og håber på at du kan “vinde” diskussionen med de rigtige ord!

Problemet er, at ligegyldigt hvor mange ord du bruger på at forklare den andens fejl, så bliver et ægte møde imellem jer virkelig svært på den måde.

For når vi alle sammen har brug for at føle og vide os elsket som dem vi er, med alle vores “fejl og mangler”, så har vi brug for at blive mødt som dem vi er.

Men du kan ikke blive mødt som den du er, hvis du ikke viser hvem du er!

Det er herkommunikationen kommer i spil!

Den store udfordring og kommunikationsøvelse består nemlig i at give udtryk for det du mærker indeni!

For at vise hvem du er, bliver du nødt til at dele med din partner hvad der foregår “på indersiden” af dig.

Risky business!

Det er helt sikkert svært, og du har dine gode grunde til ikke at føle dig tryg ved at vise din sårbarhed (du bærer sandsynligvis på tidligere erfaringer med ikke at blive mødt når du viste din sårbarhed), men ikke desto mindre, er det dét der skal til og som vil gøre den afgørende forskel for jeres relation!

Fokus skal drejes fra din partners fejl til det der sker på din “inderside”.

Det kan f.eks. forgå sådan her:

Du ser at opvasken endnu en gang ikke er taget. I stedet for f.eks. at sige:

“hvorfor har du nu igen ikke taget opvasken, det er bare for meget at du aldrig holder dine aftaler, du er simpelthen for meget”,

så mærker du efter hvordan du har det indeni og siger: “jeg bliver bare så ked af det og kommer til at føle mig helt ligegyldig, når jeg ser opvasken stå der”!

Måske er det ikke lige i situationen, at det er muligt at fortælle det – måske vil din partner stadig føle sig anklaget selv om du deler hvordan du har det, og måske sker der for meget i situationen til at du kan nå igennem til ham/hende.

Hvis det er tilfældet, kan du vente til et mere roligt tidspunkt, og så sige til din partner, at der er noget du gerne vil tale om.

Når I taler sammen, og du deler hvordan du har det, er det på samme tid vigtigt, at din partner også får mulighed for at udtrykke sig og fortælle om sin oplevelse. Stadig fra sin “inderside”, og ikke med fokus på “dine fejl”.

Derfor, er forståelse for kommunikationens betydning virkelig vigtig, for jer begge to.

Hvis du oplever, at det kun er dig, der udtrykker dig fra “indersiden”, er det også noget du kan sige. Du kan fortælle hvordan det er for dig, og hvad du har brug for.

Når du taler fra indersiden og “din egen banehalvdel”, kan du både fortælle at du bliver vred, ked af det, urolig, forvirret, glad, utålmodig, længselsfuld – alt sammen noget der foregår indeni dig.

Og når du ikke “angriber” ved at definere og gøre din partner forkert, så vil du opnå flere fordele på en gang:

  • Du vil stå tydeligt frem, for både dig selv og din partner
  • Din partner vil føle sig mindre udsat og mere tryg
  • Din partner vil have nemmere ved at lytte til dig uden at gå i forsvar
  • Du vil i langt højere grad føle dig mødt

Så jo, kommunikation handler i høj grad om ord, men i endnu højere grad om budskabet bag ordene – at vise din partner hvem du er, og at du er der for vedkommende som den han/hun inderst inde er.

At I er der for hinanden!

Kærligst KatherineSara